Attraktivt studiejob med henblik på praktikplads i Investeringsafdelingen
Vi søger 2 engagerede studerende til vores Investeringsafdeling med start i august og januar, med henblik på praktik i henholdsvis januar og august det efterfølgende år. Dette er en enestående chance for dig, der brænder for investering og ønsker at kickstarte din karriere. Se din karrieresti for investeringsejendomme her
Hvordan foregår det?
Som studerende i Investeringsafdelingen vil du bistå vores ejendomsadministratorer med de daglige opgaver. Du vil få ansvar for egne opgaver og arbejde med ejerskifter, administratorbesvarelser, forbrugsregnskaber, samt vedligeholde webarkiv og varsle bolig/fællesudgifter.
Hvad skal du gøre?
Send din ansøgning inden d. 1. maj til start 1. august eller 1. oktober til start 1. januar.
Arbejdstid: 15 timer om ugen plus cirka 10 aftenmøder årligt.
Hvornår?
Start dato 1. august eller 1. januar som studerende. Start praktik 1. januar eller 1. august.
Hvad tilbyder vi dig?
- Faglig og personlig udvikling og udfordringer
- God og uformel omgangstone
- Et moderne kontormiljø med lyse lokaler
- Øens (måske landets) allerbedste kolleger!
- Oplæring i Bolig4
Du er:
Vi søger dig, der er finansbachelor eller finansøkonom og ønsker at arbejde som studerende og efterfølgende komme i praktik hos ØENS. Du taler og skriver dansk, er glad for tal, er faglig dygtig, grundig og selvstændig. Samtidig har du et godt humør, en god energi og er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver.
Hos ØENS gør vi hvad vi siger, og siger hvad vi gør. Vi tror på frihed under ansvar og, at man kommer længst med ærlighed – altid. Derfor vil du her opleve frihed under ansvar, nærværsledelse og formaliseret videndeling i stort omfang.
Nysgerrig? Vi har et ledigt skrivebord, der venter på dig. Samtaler vil blive holdt løbende. Se vores rekrutteringsproces her: ØENS rekrutteringsproces