Danish
English

Ambitiøs og effektiv stud.jur. søges

København S, Danmark

Hvis du vil have foden indenfor i vores fantastiske Rådgivningshus har du muligheden her.

Afdelingen

Vi tilbyder dig chancen for at blive en del af vores unikke team med nogle af de bedste jurastuderende. Som førsteårs eller uerfaren stud.jur vil du blive tilknyttet hele afdelingen, og vil derfor skulle løse mange praktiske opgaver. Du får mulighed for at deltage i informationssøgning, løbende fakturering af sager, klargøre processkrifter og ekstrakter, oprette sager, opdatere sagsgangen på minretssag.dk mv. – i bund og grund alt der medvirker til at holde et advokatkontor velsmurt og effektivt.

Hos ØENS tror vi på frihed under ansvar, og er du den rette får du mulighed for at udvikle dig og få tungere opgaver i takt med at du bliver mere erfaren. Efter et år kan du forventeligt komme til at beskæftige dig med flere sammenhængende retsområder, herunder også inkasso, lejeret, selskabsret og familie- og arveret. Du får mulighed for at deltage ved udarbejdelse af udkast til processkrifter, kontraktarbejde, udarbejde responsa, analyser og notater samt deltage i retsmøder og løbende behandling af vores klienter. Du vil på sigt i høj grad få prøvet juraen i praksis, og du vil med stor selvstændighed kunne gøre en forskel ved at tage ansvar og medvirke til udførelsen af konkrete opgaveløsninger sammen med afdelingens jurister.


Om dig
Du er på første år af jurastudiet eller ingen erfaring fra et advokatkontor, du taler og skriver fejlfrit dansk. Vi forventer ikke nødvendigvis at du har topkarakterer, da høje karakterer ikke er alt. Hos ØENS fokuserer vi på det hele menneske. 

Vi forventer, at du er positiv og målrettet. Du skal være handlekraftig og selvaktiverende og skal besidde en stor grad af struktur og selvdisciplin. Du er ærekær og har en naturlig omhyggelighed og stolthed for dit fag, og så får du ting fra hånden i et højt tempo. Samtidig er du selvfølgelig team-orienteret og udstråler arbejdsglæde og godt humør. 

Du behøver ikke have erfaring fra et advokatkontor, en retshjælp eller lignende. 

Hvad kan vi tilbyde

Vi kan tilbyde et spændende job på 15-20 timer om ugen fordelt på to til tre dage. Du får mulighed for at arbejde mere i ferie og eksamensfri perioder, og vi udviser naturligvis forståelse og fleksibilitet ved eksamenslæsning og skrivning af hovedopgaver – ligesom det forventes den anden vej rundt. ØENS kan samtidig tilbyde løbende kompetencegivende forløb ved eksempelvis deltagelse i ØENS Akademi.

Virksomhedens succes er DIN succes, så du påtager dig din del af ejerskabet for fremtiden ved altid naturligt og aktivt at bidrage og markedsføre den idé, du brænder for eller ved forbedring og effektivisering af opgaveløsning og processer. Derfor vil en løsningsorienteret og proaktiv tilgang være markante fortrin.

Se her hvorfor ØENS Rådgivningshus er én af Danmarks Bedste Arbejdspladser HER